TIDENS SPOR – Vikingen fra Fregerslev
D. 31 august 2018 kastede eSCAPE-konceptet et helt særligt lys over Vikingen fra Fregerslev.
Op mod 1500 mennesker valgte at gå på opdagelse i arkæologiens univers – undersøge og udforske og blive klogere på den mægtige vikingegrav og historierne. To kunsterne, Kate Skjerning og Mette Maya Gregersen præsenterede deres kunstværker, som er lavet til stedet og inspireret af historien. Mette Maya Gregersens værk er skabt i samarbejde med hundredvis af elever fra Bakkeskolen, og kaldes Two Billboards outside Hørning. Værket består af mange hundrede korsformede selesamlere brændt i ler. Kate Skjernings værk kaldes En rytter, og er en seks meter høj, broderet rytterstatue.
Ved solnedgangen var der lyd, kor og mystik på rytterens grav.
Om eSCAPE:
eSCAPE handler om at kombinere kunst, arkæologi og turisme - fortid og nutid. Stedet og landskabet er eSCAPEs kerne og de arkæologiske historier dens afsæt. Siden 2014 har eSCAPE præsenteret flere events der gennem kunst og arkæologi, på hver deres måde har bidraget til stedet historiefortælling og givet deltager og besøgende unikke og overraskende oplevelser.
eSCAPE - er et samarbejde mellem henholdsvis Museum Skanderborg, Kunstråd Skanderborg, Skanderborg Kommune og VisitSkanderborg. Der samarbejdes i hvert projekt med mange forskellige aktører som f.eks. bygherre/lodsejere, lokale, frivillige, børn og læringsinstitutioner mv.
Støttet af og i samarbejde med:
eSCAPE, TIDENS SPOR – Vikingen fra Fregerslev er støttet af: Den A.P. Møllerske Støttefond og Augustinus Fonden, Kulturring Østjylland, Statens Kunstfond, Skovby Nygaard ApS. m.fl.
LÆS MERE og følg kommende events på www.facebook.com/escapeskanderborg
Nedenfor ses billeder fra eventen, alle af fotograf Per Bille.