Blandt rigets mægtigste
På baggrund af det fundne rigt udsmykkede hovedtøj til vikingens hest, er der ingen tvivl om, at vi har at gøre med en mand fra toppen af magthierarkiet. I vikingetiden bestod den øverste magt af kongen, hvis rolle afhang af personlige alliancer, militære styrke og udenlandske kontakter.
Vikingen fra Fregerslev kan have haft titlen ‘Jarl’ eller 'Thegn', optrådt som hærfører og administreret et større landområde. Han har formodentlig også som en del af sine pligter beværtet kongen på hans ture rundt omkring i landet.
Elitens gravlæggelser
Kammergrave var en gravform der var forbeholdt eliten. En kammergrav var et træbygget kammer med rigelig plads til den afdøde, gravgaver og personligt udstyr. Kammergrave med rytterudstyr er sjældne og kendes kun fra omtrent 78 fund fra vikingetiden i det gamle danske område, dvs. det nuværende Danmark samt Skåne, Halland, Blekinge og Schleswig-Holstein. Kun ganske få af disse grave er veldokumenterede, især fordi der er tale om gamle ufuldstændige undersøgelser eller blot ældre rydninger af gravhøje. Den senest undersøgte grav med rytterudstyr fremkom således i 1983 i Grimstrup ved Esbjerg.
I de få veldokumenterede grave findes der enkelte fine paralleller. I Schleswig på gravpladserne Thumby Bienebek og Langballigau findes der ryttergrave med genstande, som i form og udsmykning er sammenlignelige med pyntebeslagene fra Fregerslevgraven. Enkelte genstande er nærmest identiske og må anses for at være udført af samme værksted. Måske har kongen bestilt flere ens sæt hovedtøj, som han kunne give i alliancegave til sine tro undersåtter.
Vikingetiden
Vikingetiden er dateret til ca. 750-1060 e.Kr. Ordet ’Viking’ betyder bl.a. ’søkriger’ eller ’hærfærd til søs’. Mange raske mænd drog i viking, hvilket som oftest bestod af plyndringer og overfald. De fleste vikinger levede dog et mere stille liv med agerbrug, fiskeri og jagt.
I vikingetiden var rigsdannelsen på sit højeste, men også dannelsen af byer og et religionsskifte havde stor indvirkning på udviklingen i Danmark. Samfundslagene var skarpt opdelte og forskellene på rig og fattig, fri og ufri var markante. Fregerslevfundet er dateret ud fra de forgyldte beslag til midten af 900-tallet. Kongemagten var i denne periode velfunderet, men stærkt afhængig af et aristokrati der støttede op om kongen. Aristokratiet havde derfor en vigtig part i kongens opretholdelse af magten og har nydt de privilegier det har kastet af sig. Omkring 950 e.Kr. er det Gorm den Gamle efterfulgt af sønnen Harald Blåtand som regerede det daværende Danmark.
Gravpladsen i Fregerslev
Gravpladsen i Fregerslev bestod af den store ryttergrav samt to mindre grave.
Den ene af de to mindre grave målte i overfladen 267 x 172 cm, og længden var orienteret nord-syd. Graven var kun 38 cm dyb og rummede ingen bevarede genstande.
Den anden grav målte 265 x 170 cm i fladen, var 120 cm dyb og orienteret VSV-ØNØ. I opfyldet lå der to lag af kampesten. På bunden af graven kunne der anes sporene efter en plankekiste af egetræ samt stærkt nedbrudte rester af et skelet fra en person, der var mellem 165 og 170 cm høj. Personen lå på ryggen med hovedet mod vest. På det ene skinneben var der et vinkelret brud. Heller ikke i denne grav blev der fundet bevarede genstande udover en enkelte jernnagler og søm, som formodentlig har indgået i kistens opbygning.Omkring graven var der anlagt et hegn med en markeringsstolpe mod vest. Med et brækket skinneben, to lag kampesten henover sig samt en mulig indhegning om graven, må vi opfatte den afdøde som en særlig person, da det store arbejde der er lagt i anlæggelsen af graven ikke var noget man gjorde for hvem som helst. Måske var det også vigtigt at vedkommende heller ikke måtte rejse sig fra graven igen.
Artikel: Vikingen fra Fregerslev -
Om udgravningen af en sjælden ryttergrav
af Merethe Schifter Bagge.
I: Museum Skanderborg. Årbog 2017. 2018. S. 7-18
Artikel: Ryttergraven fra Fregerslev
af Merethe Schifter Bagge. Museum Skanderborg.
Årbog 2015. 2016. S. 2-11
Artikel: Ryttergraven fra Fregerslev – et uopklaret mysterium
af Merethe Schifter Bagge. I: Død og Begravet- i vikingetiden.
Forhistorisk arkæologi, Saxo-instituttet. 2016. S. 87-94