Museet på Gl. Rye Mølle
Møllestien 5, Gl. Rye - 8680 Ry - Tlf. 87 94 32 60 - E-mail: info@museumskanderborg.dk
Mandag - søndag
Kl. 10.00 - 18.00
Gratis adgang
Vinterlukket
Åbner 23. marts 2024
Vinterlukket
Åbner 2. maj 2024
Sommerferieaktiviter igen i 2024
Åbent i påskeugen 2024
Åbningstider:
23. marts - 31. maj
Lørdage og søndag kl. 13.00-16.00
Tirsdag, onsdag og torsdag
Kl. 10.00-15.00
Mandag
Kl. 14.00 - 17.00
Mandag, kl. 15.00 - 17.00
Torsdag, kl. 14.00 - 16.00
Torsdag
Kl. 9.00 - 12.00
Mandag kl. 13.00 - 15.00
Tirsdag kl. 14.00 - 16.00
Onsdag
Kl. 9.00 - 12.00
Læs om de udgravninger, som arkæologerne på Museum Skanderborg forestår.
I 1922 anskaffede mølleren på Gl. Rye Mølle en petroleumsmotor som supplement til vindkraften. To år senere fik han bygget et lille savværk, som fik trækkraft fra petroleumsmotoren. I 1931 anskaffedes en 20 HK dieselmotor af mærket MIAS fra Møller & Jochumsen Maskinfabrik A/S i Horsens. Den anvendtes både til at trække kværnene i møllen og savværket. Vindmøllen har derimod ikke været brugt til at trække rundsaven.
Savværket var et meget beskedent anlæg, som var installeret under et halvtag med vægge på kun tre sider, for at lange stykker træ kunne komme ind til saven. Savværket har været anvendt som kundesavværk, det vil sige, at områdets bønder kom med deres eget træ for at få det savet op. Mange landbrug i Gl. Rye-området havde små skovlodder.
I møller Jensens tid i 1950'erne foregik en typisk savdag på denne måde:
Det var normalt om lørdagen, der blev savet træ. Da havde møllerens to sønner fri fra skole og kunne hjælpe til med savningen. Træet blev leveret af bønderne på oplagspladsen foran savværket. Her blev stammerne skåret op i den længde, som kunden ønskede. Derefter blev træet båret ind på savbordet, og ved flytning af de tunge træstammer havde møller Jensen brug for hjælp af de to sønner.
Mølleren styrede træet, så det blev savet rigtigt, og knægtene måtte trække i bøjlen på savbordet. De måtte trække med en bestemt kraft, for at savningen gik glidende. Hvis der blev trukket for hårdt, gik dieselmotoren ned i omdrejninger, og der kom sort røg ud af skorstenen. Så kom der også "sort røg" ud af munden på møller Jensen, så det var bare om at trække rigtigt i savbordet.
Alt, som blev produceret ved savningen, blev anvendt, og ingenting gik til spilde. Selv den fine savsmuld fra savningen blev samlet i hjørnet af savværket. Savsmuldet kunne tages udefra igennem en lem i væggen. Den lokale slagtermester kom af og til og hentede savsmuld, som han brugte til at sprede på gulvet i sin butik.
Sidste gang saven og motoren blev brugt, inden møllen blev museum, var engang i 1970’erne, da den ene af sønnerne skulle bygge et nyt hus.