Referat af generalforsamling i Skanderborg Museumsforening,
afholdt den 23.02.2023 kl. 19.00 på Jernbanevej 9 , Perron 1, 8660 Skanderborg
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
Formanden bød velkommen, og foreslog som dirigent Ole Koefoed Nielsen, som blev valgt.
Dirigenten konstaterede generalforsamlingen for lovlig indkaldt.
2. Aflæggelse af beretning
Formanden Jørgen Frost Larsen gennemgik Museumsforeningens virke siden sidste generalforsamling.
3. Godkendelse af regnskab
Kassereren fremlagde regnskabet. Foreningen tæller 85 enkelte og 98 dobbelte medlemskaber.
Indtægter 40.600,00 kr
Udgifter 60.504,50 kr
overskud -19.904,50 kr
Bb-udvalgets regnskab blev fremlagt. Udgifterne er finansieret ved sponsorer.
Sponsorerne er Skanderborg Industriforening, Arbejdernes Landsbank og Skandeborg Industri- og Håndværkerforening.
Donationer i alt 18.000 kr.
Udgifter: 10.395 kr.
Overskud: 7.605 kr.
4. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen har forslag til forhøjelse af kontingent til:
Kontingent for enkeltmedlemskab kr.150,- og for husstandsmedlemskaber kr. 200,-.
Forslaget blev modtaget med applaus.
5. Indkomne forslag
Ingen
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
På valg for en 3-års periode: Jørgen Frost Larsen, Jørgen H. Lorenzen og Birgit Skannrup. Alle blev genvalgt.
Suppleanterne til bestyrelsen for en 1-årig periode:
Klavs K. Andresen blev genvalgt.
Jan Holm blev nyvalgt.
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor Verner Hansen blev genvalgt
Revisorsuppleant Per Langpap blev genvalgt
8. Eventuelt.
Jørgen Lorenzen bad om ordet, og rettede en tak til den afgående formand for hans virke i museumsforeningen og museet. Et gavekort blev overrakt som tak for indsatsen.
Efter generalforsamlingen var der foredrag om LandsbyFællesskabet ved Helene Simoni Thorup, formand for landsbyerne i Skanderborg Kommune. Helene fortalte om, at for fem år siden var COOP Brugsen i Stjær snublende nær ved at dreje nøglen om. De røde tal var ikke til at tage fejl af. Skolen var lukningstruet, borgerforeningen kunne ikke stille bestyrelse og boldklubben kunne ikke finde frivillige. Der var ingen andre til at redde os end os selv. Initiativet skulle rejses nedefra.
I dag er bøtten total vendt. Dagli' Brugsen kåret som kædens bedste blandt 52 butikker i COOP-distriktet, boldklubben blev vinder af Danmarksmesterskabet i foreningsudvikling - og kronen på værket var udnævnelsen af Stjær som Årets Landsby i hele Danmark takket være en enorm virkelyst og engagement.
Ref. Kirsten Thomsen 26-02-2023